KELD OLSEN

På vores værksted er vi 4 faguddannede guldsmede og her designer og fremstiller vi mange forskellige unikke smykker. Vi foretager også alle former for reparationer, uanset om der er tale om arvesmykker eller moderne smykker. Det er jo en tillidssag at aflevere sine smykker til reparation, og da vi har et stærkt og erfarent team af guldsmede sender vi intet ud af huset. Vi udfører ligeledes specielle opgaver, så hvis du har en drøm om at designe dit eget smykke, har vi erfaringen og guldsmedene til at gøre din drøm til virkelighed.

 Vi fremstiller vores egen ombytningsserie med diamanter, består af ringe, øreringe og vedhæng, alle i 14kt. rød- eller hvidguld - ombytningsserien hedder Stjerneserien. Ligeledes fremstiller vi vores egne Allianceringe på værkstedet. Da en stor del af virksomhedens omdrejningspunkt er vores værksted, opretholder vi de gode danske håndværksmæssige traditioner, hvilket betyder at alle vores smykker samt alle reparationer leveres med højeste kvalitet og til yderst konkurrence dygtige priser, da vi ikke er afhængige af at sende smykker ud af huset.